HTX-uddannelserne har oplevet et stort fald i elevtallet de seneste år, hvilket skaber bekymring blandt skoleledere og eksperter. Uddannelsen kæmper med et imageproblem og manglende forståelse blandt unge.

Af Victor Daniel Dyreborg og Mads Wildenhoff Pedersen

I et mødelokale på Herningsholm HHX og HTX rejser en frustreret rektor og en magtesløs uddannelsesleder sig fra bordet. Det, der skulle have været en kort drøftelse om HTX’s udfordringer, blev til en time fyldt med frustration og bekymring. 

HTX har siden 1995 været en treårig gymnasial uddannelse på lige fod med det almene gymnasium (STX) og handelsgymnasiet (HHX). Siden da, har uddannelsen oplevet en stabil vækst og nåede sit højeste elevtal i 2018 med næsten 15.000 elever. Siden er elevtallet faldet støt, og i 2023 var der under 11.500 elever tilbage.  

Tages der højde for, at ansøgertallet og elevtallet er forskudt med tre år, så kan skolerne kigge ind i et par år, hvor pilen kun peger nedad. 

Et råb om hjælp

“Det her er ikke en tilbagegang, der er sket natten over. Det har stået på de sidste 10 år,” siger Marie Lund, rektor på Herningsholm HHX og HTX. 

Marie Lund arbejder tæt sammen med Mie Aasted, uddannelsesleder på Herningsholm HTX, for at ændre de unges opfattelse af HTX. Mange unge forstår nemlig ikke, hvad uddannelsen indebærer, forklarer Mie Aasted. 

“T’et i HTX er svært at placere. Det kan være svært for de unge at forstå, hvad det indebærer.” 

De unges manglende forståelse af uddannelsen bunder i det skæve syn, som mange har til HTX. Mange unge ser uddannelsen som ‘nørdet’ og ikke ‘sej’, hvilket er et stort problem, mener Mie Aasted.  

“Jeg bliver ked af, hvordan man i samfundet ser på HTX uddannelsen. Det er simpelthen nogle af de bedste studiemiljøer.” 

Hos Herningsholm HTX har de kæmpet en lang kamp for at stoppe blødningen, og selvom det ikke helt er lykkedes, er antallet af ansøgninger til skolestart august 2024 faldet med blot 3 – fra 73 til 70. Det er en mild nedgang, sammenlignet med de andre 51 HTX-udbud i Danmark, som i gennemsnit har mistet næsten otte ansøgninger per skole. 

Eksperter i tvivl 

Rasmus Lindgaard, Direktør for Innovation hos virksomheden CompanYoung, har beskæftiget sig meget med unges valg af uddannelse. Ud fra en undersøgelse, som CompanYoung har lavet, viser det sig, at den faglige interesse for HTX er stabil. 

“Valget af HTX er faldet over tid. Det mærkelige ved dette er, at valget af uddannelse ofte afgøres af interesse, og interessen er ikke faldet. Man skulle tro, at interessen for HTX-studieretninger og antallet af ansøgere ville falde samtidig, men det gør de ikke.” 

Ane Qvortrup, professor ved Syddansk Universitet og ekspert i uddannelsesforskning, kommer også med sin vinkel på det faldende elevtal. 

“Der er forskellige årsager til at de unge vælger det fra. Der er en oplevelse blandt de unge om, at HTX er sværere end de andre gymnasiale uddannelser.” 

Ane Qvortrup har også fulgt med i HTX’s faldende ansøgertal og mener ikke, at der er tale om én forklaring på udviklingen, men at der er flere faktorer i spil. 

“HTX skal være bedre til at brande sig og få talt det positive op. Der er opstået en negativ klang. Der ligger virkelig et arbejde i at få den positive vinkling frem.” 

Institutioner under pres 

“Det er ikke nogen som helst tvivl om, at det haster, når vi ser uddannelsesmiljøer som bliver så presset, at de står helt ude ved kanten og er ved at falde i afgrunden,” udtaler Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening. 

Han advarer om, at det kan være meget svært at genoprette en uddannelse, når den først er forsvundet fra et område. 

“Når et uddannelsestilbud først forsvinder, kan det være meget svært at reetablere det,” siger han. 

Tomas Kepler er fuldt ud klar over, hvor kritisk situationen er for mange uddannelser, men han understreger også behovet for at bevare roen og grundigt undersøge årsagerne til det faldende ansøgertal, før der træffes beslutninger. 

“Jeg synes, at man er nødt til at vide, hvad er det der foregår. Hvad er det for nogle dynamikker, der egentlig er i spil, før at man satser hele butikken på en løsning, fordi hvad nu hvis, det ikke er den rigtige løsning,” forklarer han. 

Den holdning deler Signe Tychsen, tidligere kontorchef ved undervisningsministeriet og nu underdirektør for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser for Dansk Industri (DI). Hun insisterer på, at det skal undersøges grundigt, før der drages forhastede konklusioner. 

“Det er på høje tid at finde ud af, hvorfor de unge falder fra, og hvorfor de har så svært ved at vælge HTX.” 

Selvom både Signe Tychsen og Tomas Kepler forstår problemets alvor, kan det allerede være for sent for nogen skoler. Til skolestart i august 2023 modtog Helsingør HTX kun fem ansøgninger, hvilket førte til skolens lukning med begrundelsen “et større millionunderskud i omegnen af seks millioner om året, og for ringe kvalitet i uddannelsen pga. en elevvolumen, der ikke giver tilstrækkeligt gode betingelser for at skabe god uddannelse” 

Et hungrende arbejdsmarked 

Når unge vælger HTX fra, har det betydelige konsekvenser for både uddannelsessystemet og erhvervslivet. En af de mest påtrængende bekymringer, som branchen har rejst, handler om den fremtidige rekruttering til videregående naturvidenskabelige uddannelser. 

“Hvis HTX, som uddannelse, ikke leverer den mængde studerende til ingeniører osv., som man måske havde forestillet sig, at den skulle, så skal de komme så meget desto mere fra andre uddannelsesveje, som ikke har det samme naturvidenskabelige grundlag som HTX,” siger Tomas Kepler. 

Bekymringen i branchen understreger behovet for at sikre, at der er en stabil tilgang af studerende med de nødvendige adgangsgivende fag til at videreuddanne sig inden for det naturvidenskabelige. I den ligning bliver HTX gentagende gange nævnt af folk i branchen, som den bedste vej. 

Signe Tychsen fremhæver også HTX’s vitale rolle inden for specifikke sektorer: “HTX har en kæmpe betydning for hele IT-området. HTX føder ind til videregående uddannelser i ingeniørområdet og IT-området.” 

Hvis antallet af HTX-studenter falder, vil det ikke kun påvirke mængden af kvalificerede kandidater til de videregående naturvidenskabelige uddannelser. De tekniske og naturvidenskabelige kompetencer eleverne får med fra en HTX mistes også, hvilket danske virksomheder er afhængige af, forklarer Signe Tychsen: 

“Medicinalindustrien, IT-branchen og højteknologiske produktionsvirksomheder er eksempler på brancher, som betyder enormt meget i Danmark og er helt afhængige af, at der er nogle unge mennesker, som er interesserede i at tage de naturvidenskabelige fag.” 

HTX er motorvejen til STEM-branchen 

IDA, Ingeniørforeningen i Danmark, er også bevidste om problemet. Lisbet Møller Nielsen, uddannelses- og forskningspolitisk chef for IDA, mener, at vi skal have skabt mere interesse for videnskabelige uddannelser. 

“Det er et stort problem, at vi ikke uddanner nok inden for STEM-fagene, og det er IDA også meget optaget af. Vi vil meget gerne have, at flere unge vælger HTX eller en naturvidenskabelig studieretning på STX.” 

STEM-fagene består af naturfag, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. 

Det almene gymnasium, STX, står for at uddanne en stor del af gymnasieleverne i naturvidenskabelige fag, men der er alligevel en stor gruppe af unge, som tager vejen gennem HTX. 

“HTX er vigtig, fordi en større andel af eleverne fortsætter på de videregående STEM-uddannelser,” fortæller Lisbet Møller Nielsen. 

Det er ikke kun i ude branchen, at de er bekymrede for det stigende behov for naturvidenskabeligt uddannede. Ane Qvortrup understreger også vigtigheden af, at de unge vælger de naturvidenskabelige linjer. 

“Der er ingen tvivl om, at vi har brug for arbejdsmarkedskraft indenfor det naturvidenskabelige. Behovet bliver absolut ikke mindre.” 

De naturvidenskabeligt interesserede unge 

Nogle af dem der bliver ramt, hvis HTX-uddannelserne lukker, er de unge mennesker, der allerede i folkeskolen ved, at de har interesse for det naturvidenskabelige område. 

Ane Qvortrup fortæller om den negative konsekvens, der rammer den gruppe af unge. 

“Der kan godt være lidt negative klang om at være naturvidenskabeligt interesseret på STX. Der vil det for nogle elever være vigtigt, at man møder et fællesskab inden for de her interesser.” 

Fagforeningen IDA mener ikke, at HTX er bedre end STX til at uddanne de unge inden for naturvidenskaben. Men for dem er det tydeligt, at der på HTX er en anden social forståelse af at være interesseret i det naturvidenskabelige, som er vigtigt. 

“HTX er en god mulighed for en anden gruppe af unge, der ikke ser sig selv på STX. HTX er et godt tilbud for dem, der allerede ved, at de er interesseret i tekniske fag og ønsker at dyrke denne interesse, som fylder mindre på STX.”